Zigga på Skrump

22. september 2010

I dag er den 1. dag i min slankekur

Vi startede med, at KØRE op til dyrlægen og blive vejet (28,4 kg). Vi sørgede for, at vægten blev noteret i min journal så der også er lidt kontrol på af den vej.

Mor og far er indstillet på, at gå til yderligheder for mit helbreds skyld. Derfor er far og jeg begyndt, at træne. Far cykler og jeg løber (tarveligt), men vi starter langsomt op, så det er ikke så slemt endnu.

Mens far og jeg var beskæftiget med vores træning lavede mor godbidder til vores lydighedstræning i morgen. Kyllingekråse der er bagt 1½ time i ovnen ved 100 grader varmluft. Det var det mest fedtfattige mor kunne finde og så ved hun at der ikke er andet i end rent kød (jeg glæder mig allerede). Mor er ellers ikke en ørn til, at lave godbidder selv og har allerede fundet et alternativ der koster lidt flere penge, men mindre tid... Mor i en nøddeskal. Alternativet hedder Pure Meaties og fås i mange varianter: and, vildt, okse m.fl. Der er kun 2% fedt i, altså det samme som i kyllingekråse.. Jeg ved allerede, hvor mor hopper over hvor gærdet er lavest.
Samtidig har mor og far udbredt i deres omgangskreds, at nu er Zigga på skrump, så jeg kan ikke engang gøre mig forhåbninger om, at få lidt ekstra godbidder af den vej, øv, øv og atter øv.

Dernæst har mor og far lavet en aftale med en anden hund der er på slankekur om, at mødes ved hundeudstillingen i juli 2011 i Ballerup (dog kun som gæstehunde). Hvor vi forhåbentlig er blevet slanke. (Jeg tror, at de har et lille væddemål kørende). Men som mor siger: Det giver lidt ekstra motivation.
Som I kan høre har jeg lært mange nye ord i dag: Motivation, Motion, SLANKEKUR og mange andre som jeg endnu ikke kender betydningen af, men jeg har på fornemmelsen, at det ikke bliver helt så behageligt som det plejer at være.

Jeg vil prøve på, at holde siden opdateret i takt med mine ugentlige vejninger. 

Så hold vejret, forsættelse følger......
 

Slankekurens 2. dag

Som svar på Tivs kommentar her på siden, vil jeg bare sige, at de fedtfrie godbidder min mor havde lavet var værd at gøre lidt ekstra for. Jeg kunne til træningen i går, præstere hvad der svarer til 2. klasses niveau i øvelserne. Så mor er meget positiv og overvejer at lave nogle flere godbidder til næste gang.

Meeen jeg synes godt nok der er blevet længere mellem godbidderne og fyldet i madskålen er blevet skiftet ud!!!
Jeg tror, at vi går en hård tid i møde, Tiv.
Prinsessen på ærten??

Uge vejning den 7. oktober 2010

Jeg var oppe og blive vejet i torsdags, men vægten har kun rykket sig med 200 gr. meen jeg havde også ca. ½ liter vand i pelsen, fordi vi kom direkte fra hundebjerget.
Jeg synes også det er en lang og sej kamp
Men jeg skal nok komme efter det.

Man ligger ikke helt godt på denne her måde!!!

Vejning den 13. oktober 2010

Zigga er ved at vænne sig til den nye kostplan og vi overholder den til punkt og prikke. Hendes far har efter mange og lange overvejelser erkendt, at højtbelagt smørrebrød om morgenen er et no, no. Så nu begynder det også at kunne ses på vægten. Ved vejningen i går vejede Zigga 28 kilo rent, det vil sige, at fra vi startede har hun tabt et sted mellem 400 og 800 gram. Og allerede nu kan vi se en markant forskel i hendes energiniveau. Hun løber gerne længere og bliver ikke mere så forpustet.
Så vi fortsætter med de gode vaner og håber, at vi får en dejlig sund hund ud af det i den anden ende. Og jeg tror også, at vi som hundeejere kan se, at vi absolut ikke gjorde hende en tjeneste ved, at småfodre hele dagen. Og når kuren er slut vil der også være omlagt en hel del vaner for vores vedkommende.

ZIGGA'S kommentar: Æbler, gulerødder, slankemad, cykelture og laaaaaaaange gåture, det er hvad de byder mig!! Jeg der er vant til dyrlægens natmad til morgenmad, en lille smule middagsrester og fornøjelige godbidder i løbet at dagen. Mit luksusliv er slut! Men til gengæld er det som om min pels  passer bedre.

Tirsdag, den 19. oktober 2010

Vi var i dag oppe hos dyrlægen og fik afprøvet deres vægt

Den kunne ikke rigtigt bestemme sig for om den skulle stå på 28 kilo eller 27,8 kilo, men ligegyldigt hvad den siger, så synes mor, at hun kan se på mig, at jeg har tabt mig. Men hun er selvfølgelig også den evige optimist.

Og med hensyn til mors lille væddemål er det nu sådan, at jeg skal på udstilling/skue i Næstved den 12. december 2010 .
Så skal jeg garanteret kigges i munden og lære at stå helt stille og der er ikke nogen af de ting der står øverst på min hit-liste. Nå, jeg vil gøre mit bedste for mors skyld, hun bliver så glad når jeg gør mig umage

28. oktober 2010

Den ugentlige vejning var ikke så opmuntrende som vi havde regnet med. Vægten stod igen på 28 kilo, så nu truer mor med, at vi skal "oppe" lidt på motionen. Det er garanteret noget med, at JEG skal løbe noget mere, øv øv.

28. oktober 2010

Zigga har været på vægten i denne uge, men da det ikke var den sædvanlige vægt, så er jeg ikke så sikker på rigtigheden af hvad den sagde. Men endnu et lille vægttab ser det ud til. Man er også begyndt, at kunne ane en lidt forbedret talje og betydeligt mere krudt i numsen når vi er ude at gå.
Så i den kommende uge er vi tilbage på vægten hos dyrlægen igen og så skal jeg nok notere resultatet på slankesiden.

10. november 2010

Zigga har i dag været på vægten hos dyrlægen. 27,6 kilo, et meget flot vægttab på ca. 300 gr på en uge.
Vi holder os til tørkosten i afmålte mængder, godbidderne til træning er skiftet ud med, gæt: TØRKOST, et æble i ny og næ og et tyggeben kan det også blive til.
Jeg nænner heller ikke, at hun ikke må få godbidder af de mennesker hun kender, så længe de holder sig til at give hende EEN.
Men nu er vi som hundeforældre også begyndt, at være kørt ind i tankegangen om, at der ikke behøver at falde en godbid bare hun kigger på os.
Så vi fortsætter med krum hals og høj haleføring og er sikre på, at i sidste ende får vi en flot hund med en normal vægt.

25. november 2010

"Vi" var på vægten i sidste uge og der var røget endnu 200 gr af vægten. Det går stille og roligt fremad.
I denne uge har "vi" haft lidt travlt og har endnu ikke nået at runde vægten, men det kan være at "vi" når det i morgen.

Bare rolig, det er ikke Zigga der griner af jer.

4. december 2010

Øv, Øv og atter Øv.
Vi har været på vægten i denne uge og den lille Ziggapige har taget 200 gr på.
Fodringen har ellers været uændret, men vi har jo haft lidt svært ved at komme ud og gå vores lange ture. Sneen har sat en naturlig stopper for disse aktiviteter.
Zigga lider meget når der lige er faldet sne. Selvom vi har klippet tæer i lange baner og på trods af, at hun også lige har været en tur nede omkring hundetrimmeren og få ordnet poter, så sætter sneen sig fast imellem trædepuderne. Så ind imellem ser det ud som om hun går på høje hæle. Saltet er ikke så stort et problem, idet vi er meget omhyggelige med påsmøringen af potevoks. Zigga elsker efterhånden, at få nusset poter...
Nu overvejer jeg om, hun skal til at have støvler på, for jeg har det  dårligt med, at det gør ondt på hende når vi går for lange ture. Men nu må jeg se hvad løsningen bliver på vores små problemer.
Vi snakkes ved i næste uge.

14. december 2010

Vi gruer lidt for vægten i denne uge.... Vi synes ikke, at kunne se den fremgang i vægten som vi har kunnet de andre uger, men vi får se. Endvidere er vi begyndt, at give Zigga lidt ris eller gulerødder i maden, så hun kan føle sig lidt mere mæt. Det har været meget svært, at se på hende at hun næsten konstant var sulten.
Vi har heller ikke kunnet komme ud på vores sædvanlige lufteture, først p.g.a sneen og så fordi jeg faldt og slog min fod da vi var i Næstved. Så motionen bliver ikke til så meget i øjeblikket.
Alt i alt en rimelig hård tid at komme igennem. MEN VI VENDER FRYGTELIGT TILBAGE
Jeg lægger hendes vægttab/ekstra vægt på hjemmesiden, når vi har fået hende vejet.
Vi stiler i første omgang efter en vægt under 25 kilo, derefter vil jeg prøve, at vurdere hvor meget mere der skal til. Zigga er en høj staby og det kan derfor være svært at bedømme ud fra racebeskrivelsen, hvor meget hun skal veje. Men jeg får lidt professionel hjælp hen af vejen. Hendes vægttab bliver ved hver vejning registreret hos dyrlægen og jeg får stadig råd og vejledning fra hendes opdrætter, en god hjælp jeg ikke ville være foruden. Det er virkelig motiverende og giver en god støtte når man er ved at opgive ævred.

30. januar 2011

Zigga har været på vægten i denne uge og det går meget laaaaaaangsomt fremad. Vægten siger nu 27,2 kilo.
Det kan godt mærkes både hos Zigga og hos mig, at vi ikke har kunnet gå så meget som vi plejer, på gund af vejret og min dårlige fod.
Men vi er "back in the game" og sætter lidt fut i motionen, nu hvor vejene igen er tilgængelige. 
Nu skal vi til, at cykle lidt mere, hehe, sikkert et ømt syn da jeg ikke har siddet på en cykel i flere år. 
Vi mangler lidt konkurrence så hvis der er nogen der har en hund der er/skal på slankekur så hører vi meget gerne fra jer. Det er altid sjovere når man kan udveksle erfaringer med andre.  

8. februar 2011

Zigga var på vægten i går. Det ser ud til, at cyklingen virker. På 8 dage har hun tabt omkring 4-500 gram. Hun vejer nu 26.8 kilo og har derved tabt 1,6 kilo siden vi startede, jubii.
Vi fortsætter med den strenge foderplan, som består af tørkost og grøntsager. Specielt de sidste er hun meget glad for. I den anledning vil jeg gerne sende en tak til opdrætter Helle for, at have lært vores hund at spise frugt og grønt. Vi har kun skulle holde det ved lige. Det har været en stor hjælp under slankekuren, at Zigga var modtagelig for alternative godbidder.
Når vi cykler (og Zigga løber) er turen nu på omkring 5 km. Men Zigga løber løs ved siden af cyklen og kan selv afstemme tempoet. Men det foregår som regel i fuld galop og hun ELSKER det. Alt i alt fremgang, så vi håber på lige så godt resultat i næste uge.

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...

Helle | Svar 09.02.2011 17.17

SUPER-SUPER hvor er det flot. Jeg er bare så stolt af jer og den snart "lille" pige.

Mette | Svar 15.12.2010 18.16

Lykke til med slankekuren
Hvad er ideal-vægten, I stiler efter?
Jeg tænker meget på at tage i hundesvømmehal med Jessie og Sikka efter nytår.

Annelise 16.12.2010 09.58

Jeg har lagt lidt yderligere info ind på hjemmesiden, men hvis du påtænker en slankekur for dine hunde må du meget gerne kontakte mig. Som moralsk opbakning

arne havsø | Svar 08.12.2010 23.23

Hvor dere er flinke til å skrive. Stå på alle sammen.

Helle | Svar 10.10.2010 09.48

Hej Zig, her går det godt, jeg er blevet 600g lettere og selvom det er en hård kamp og de pokkers roser har torne, så holder jeg ud. Hvordan går det med dig?Tiv

Helle | Svar 23.09.2010 20.14

Super side Her i huset har min familie lagt hårdt ud og deres forhåbning er, at at det giver pote for os alle. ØH bare jeg lige slår dig på målstregen. Tiv

Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

01.01 | 11:37

Super godt foto af den unge dame- Knuz fra os

...
02.10 | 21:53

Nej, vi er ikke gået helt bagom dansen. Der vil komme nyt om kuren en af dagene

...
02.10 | 19:50

Hej Zigsen, hvordan går det med din kur? Det er lang tid siden du sidst gav mor besked, på at skrive det fine resultat på hjemmesiden - er der et nyt?

...
24.08 | 13:27

Jeg har opdateret min hjemmeside med oplysninger vedr. hvalpekøb. Kig i afsnittet FØR DU FÅR HUND eller gå www.stabyhoun.dk der står alle oplysninger.

...
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE