Dagbog

Zigga er en dejlig tillidsfuld hvalp med den grænseoverskridende opførsel der hører til alderen. Vi kalder hende for vores pestilens og vores puttetøs, for hun er begge dele i samme hund. Man kan tydeligt se på Zigga at, nu skal der ske noget. Hun stjæler vores tøj og sko, men kun for at få os til at jagte hende. Så når man tager den fornøjelse fra hende, så gider hun ikke stjæle mere. Det kræver en engels tålmodighed når hun sidder der med en Ecco sko i flaben og bare venter på vores reaktion. Men vi har faktisk opdaget, at tingenes overlevelsesprocent er steget efter, at vi holdt op med at jagte hende og forsøge at tage det fra hende.

Zigga kan, når hun kommer hjem fra motionsturen være totalt overgearet. Dette dæmper vi ved, at strø noget mad ud i haven. Så falder hun langsomt til ro og er igen den dejlige omgængelige Zigga.

Zigga kan opføre de bedste skuespil, når vi har sat os med maden. Denne opførsel bliver totalt ignoreret, selvom det kan være svært at holde masken. Hun er ikke interesseret i vores mad som sådan, men kun i opmærksomheden. Hun har til dato ikke smagt menneskemad og kommer heller ikke til det, så længe hun er i voksealderen.

Kropsudvikling

Zigga skyder i vejret i øjeblikket, så det er ved at tage pusten fra os, derfor er det ekstra vigtigt, at vi ved præcis hvad hun spiser og hvor meget. Hun har en tendens til, at se meget mager ud, men det er kun fordi hendes ben vokser hurtigere end resten af kroppen. Desuden er udviklingen af hendes forben længere fremme end hendes bagben hvilket gør at hun ser lidt vaklevorn ud. Men muskelmassen på bagbenene er ved at dannes, så det er kun et spørgsmål om tid, før hun ser rimeligt normal ud igen.

Zigga kræver temmelig meget motion og motivering. I øjeblikket går vi tur ca. 2 timer om dagen, fordelt over et nogle gange. Vi prøver på, at variere turene, så hendes nysgerrighed bliver styret.

Høje lyde

Vi har forsøgt, at præge Zigga med så mange lyde som muligt, fordi vi bor i et kvarter hvor vi ved at, i december er der mange der finder stor fornøjelse i at smide kanonslag. Så Zigga har været med os på bilværksted, hvor de bruger en hel del trykluftsværktøj. Disse høje pludselige lyde er en rimeligt god måde, at introducere hende på den barske verden der venter i december. Hun har ved disse lejligheder haft mulighed for at trække sig tilbage og forlade stedet. Men hun har nøjedes med, at sidde mellem vores ben hvis det lød voldsomt. Men det er altid med løftede ører og nysgerrighed i blikket, så påvirkningen har ikke været negativ.

Jeg har nogle gange været i tvivl om hvorvidt, det vi nu kastede os ud i var for voldsomt, men jeg forsøger, at læse Zigga og ud fra hendes reaktion kan jeg som regel se om det er noget vi kan fortsætte med eller vi skal forsøge en anden dag.

Mennesker og deres måde at hilse på

Jeg tog Zigga med, da jeg skulle hente hendes far fra den lokale fodboldkamp. Vi satte os på cykelstativet, så vi ikke stod direkte i slipstrømmen når folk blev lukket ud. Der sad vi så og lod os hilse på og folk har mange forskellige måder at sige goddag til en hund på. På denne måde fandt hun ud af, at resultatet var det samme ligegyldigt om det var manden på handicapscooter, manden med stokken eller bare helt alm. mennesker der måske kan virke lidt overvældende, hun blev altid klappet og aet.

Vi har bevidst gået tur de steder hvor vi vidste, at børnehaver og skolebørn holdt deres naturudflugter, så hun fik hilst på børn i alle aldre. Vi har været på besøg hos Svends forældre på plejehjemmet og der fik hun også lov til, at hilse på de andre beboere og personale.

Når vi kaster os ud i nye omgivelser sørger jeg altid for, at Zigga har mulighed for at trække sig tilbage hvis hun synes det er for skræmmende.

Alene hjemme træningen fortsætter og det lader til at virke. Den vigtigste bestandel af træningen, tror jeg for Zigga's vedkommende er, at vi strør maden ud til hende. Det distraherer hende i afskedsdelen og det lader til, at vores anstrengelser bærer frugt. Vi er begyndt, at tage nogle af hjælpemidlerne fra hende, såsom feromonerne og t-shirten. Men vi gør det lidt af gangen, for jeg vil ikke risikere at ødelægge det, indtil nu, gode resultat.
Udover de gode oplevelser med alene hjemme træningen, har jeg også haft en oplevelse der gjorde, at jeg ikke længere er så meget i tvivl om rigtigheden af vores generelle opdragelse. I søndags da vi var i Kr. Såby for at aflevere Christine, der havde været til juletræsfest her i Rødovre, stod Carina og jeg og lurekiggede på Zigga's omgang med Lille Dut, der på nuværende tidspunkt er 7 mdr. Han sad på sit legetæppe på gulvet og lige så stille kom Zigga og lagde sig ved siden af ham. Han fik både lov til at hive hende i ørerne og båtte hende på næsen, men hun syntes bare det var hyggeligt. Det var en fryd, at se hendes nænsomme og forsigtige måde at omgås ham på. Det beviser virkeligt, at hendes temperament og sind er som det skal være.
En anden ting jeg har lært i den forløbne uge er, at det er helt i orden at hunden keder sig selv om du er hjemme. Det er faktisk en god forberedende øvelse i forbindelse med alene hjemme træning. Flere gange om dagen lader jeg Zigga være nr. 2 vigtigst. Så koncentrer jeg mig om andre ting og hun er nødt til at lege med sig selv.